Indeksfonde er populære blandt investorer, fordi de lover ejerskab af en bred vifte af aktier, større diversificering og lavere risiko – som regel alt sammen til en lav pris. Det er derfor, mange investorer, især begyndere, finder indeksfonde som overlegne investeringer i forhold til individuelle aktier.
Nogle af de mest sete indekser fylder de finansielle nyheder hver nat, uanset om det er Standard & Poor's 500 (S&P 500), Nasdaq Composite eller Dow Jones Industrial Average. Disse indekser er ofte en forkortelse for markedets præstationer, og investorer sporer dem for at få et overblik over, hvordan aktier som helhed klarer sig.
Her er alt, hvad du behøver at vide om indeksfonde, inklusive ti af de bedste indeksfonde, du kan overveje at tilføje til din portefølje i år.
Bedste indeksfonde for 2022
Listen nedenfor inkluderer indeksfonde fra en række virksomheder, der sporer en række bredt diversificerede indekser, og den inkluderer nogle af de billigste fonde, der handler på de offentlige markeder. Når det kommer til indeksfonde som disse, er en af de vigtigste faktorer i dit samlede afkast omkostninger. Inkluderet er tre investeringsforeninger og syv ETF'er:
Foreslået læsning: De bedste ETF'er for 2024
- Fidelity ZERO Large Cap Index
- Shelton NASDAQ-100 Index Direct
- Invesco QQQ Trust ETF
- Vanguard S&P 500 ETF
- SPDR S&P 500 ETF Trust
- Vanguard Russell 2000 ETF
- iShares Core S&P 500 ETF
- Schwab S&P 500 Index Fund
- Vanguard Total Stock Market ETF
- SPDR Dow Jones Industrial Average ETF Trust
1. Fidelity ZERO Large Cap Index (FNILX)
Fidelity ZERO Large Cap Index-gensidige fond er en del af investeringsselskabets indtog i investeringsforeninger uden omkostningsforhold, og dermed dens NUL-moniker. Fonden sporer ikke officielt S&P 500 – teknisk set følger den Fidelity US Large Cap Index – men forskellen er akademisk. Den virkelige forskel er, at investorvenlig Fidelity ikke behøver at hoste et licensgebyr op for at bruge S&P-navnet, hvilket holder omkostningerne lavere for investorerne.
Udgiftsforhold: 0 procent. Det betyder, at hver investeret $10.000 vil koste $0 årligt.
2. Shelton NASDAQ-100 Index Direct (NASDX)
Shelton Nasdaq-100 Index Direct ETF følger resultaterne for de største ikke-finansielle virksomheder i Nasdaq-100 Index, som primært omfatter teknologivirksomheder. Denne investeringsforening begyndte at handle i 2000 og har en stærk rekord over de sidste fem og ti år.
Foreslået læsning: Bedste investeringsforeninger i 2024
Udgiftsforhold: 0,5 procent. Det betyder, at hver investeret $10.000 vil koste $50 årligt.
3. Invesco QQQ Trust ETF (QQQ)
Invesco QQQ Trust ETF er en anden indeksfond, der følger resultaterne for de største ikke-finansielle virksomheder i Nasdaq-100-indekset. Denne ETF begyndte at handle i 1999, og den administreres af Invesco, en fondsgigant. Denne fond er den bedst præsterende large-cap fond i form af samlet afkast over de 15 år frem til september 2021, ifølge Lipper.
Udgiftsforhold: 0,2 procent. Det betyder, at hver investeret $10.000 vil koste $20 årligt.
Foreslået læsning: Sådan køber du en S&P 500 indeksfond
4. Vanguard S&P 500 ETF (VOO)
Som navnet antyder, sporer Vanguard S&P 500 S&P 500-indekset, og det er en af de største fonde på markedet med hundredvis af milliarder i fonden. Denne ETF begyndte at handle i 2010, og den støttes af Vanguard, en af fondsindustriens kraftcentre.
Udgiftsforhold: 0,03 procent. Det betyder, at hver investeret $10.000 vil koste $3 årligt.
5. SPDR S&P 500 ETF Trust (SPY)
SPDR S&P 500 ETF er ETF'ernes bedstefar, der er blevet grundlagt helt tilbage i 1993. Det var med til at sætte gang i den bølge af ETF-investeringer, der er blevet så populær i dag. Med hundredvis af milliarder i fonden er den blandt de mest populære ETF'er. Fonden er sponsoreret af State Street Global Advisors - en anden sværvægter i branchen - og den følger S&P 500.
Foreslået læsning: Indeksfonde vs. investeringsforeninger: Hvad er forskellen?
Udgiftsforhold: 0,09 procent. Det betyder, at hver investeret $10.000 vil koste $9 årligt.
6. Vanguard Russell 2000 ETF (VTWO)
Vanguard Russell 2000 ETF følger Russell 2000 Index, en samling af omkring 2.000 af de mindste børsnoterede virksomheder i USA. Denne ETF begyndte at handle i 2010, og det er en Vanguard-fond, så den fokuserer på at holde omkostningerne lave for investorer.
Udgiftsforhold: 0,10 procent. Det betyder, at hver investeret $10.000 vil koste $10 årligt.
7. iShares Core S&P 500 ETF (IVV)
iShares Core S&P 500 ETF er en fond sponsoreret af et af de største fondsselskaber, BlackRock. Denne iShares-fond er en af de største ETF'er, og den følger S&P 500. Med en startdato på 2000 er denne fond endnu en langvarig aktør, der har fulgt indekset tæt over tid.
Foreslået læsning: Gensidig fond vs. ETF: Er ETF'er en bedre investering?
Udgiftsforhold: 0,03 procent. Det betyder, at hver investeret $10.000 vil koste $3 årligt.
8. Schwab S&P 500 Index Fund (SWPPX)
Med titusindvis af milliarder i aktiver er Schwab S&P 500 Index Fund på den mindre side af sværvægterne på denne liste, men det er egentlig ikke en bekymring for investorerne. Denne investeringsforening har en stærk rekord, der går tilbage til 1997, og den er sponsoreret af Charles Schwab, et af de mest respekterede navne i branchen. Schwab er især kendt for sit fokus på at lave investorvenlige produkter, hvilket fremgår af denne fonds knivtynde udgiftsforhold.
Udgiftsforhold: 0,02 procent. Det betyder, at hver investeret $10.000 vil koste $2 årligt.
Foreslået læsning: ETF vs. indeksfond: Sådan sammenligner de
9. Vanguard Total Stock Market ETF (VTI)
Vanguard tilbyder også en fond, der effektivt dækker hele universet af børsnoterede aktier i USA, kendt som Vanguard Total Stock Market ETF. Den består af små, mellemstore og store virksomheder på tværs af alle sektorer. Fonden har eksisteret i et stykke tid, da den begyndte at handle i 2001. Og med Vanguard som sponsor ved du, at omkostningerne vil være lave.
Udgiftsforhold: 0,03 procent. Det betyder, at hver investeret $10.000 vil koste $3 årligt.
10. SPDR Dow Jones Industrial Average ETF Trust (DIA)
Du har ikke mange valgmuligheder, når det kommer til ETF'er, der sporer Dow Jones Industrial Average, men State Street Global Advisors kommer igennem med denne fond, der sporer 30-aktieindekset for store aktier. Fonden er bestemt en af de tidligere ETF'er, der havde debut i 1998, og den har titusindvis af milliarder under forvaltning.
Udgiftsforhold: 0,16 procent. Det betyder, at hver investeret $10.000 vil koste $16 årligt.
Foreslået læsning: 10 bedste langsigtede investeringer i 2024
Hvorfor er indeksfonde så populære?
Indeksfonde baseret på større indekser er populære af mange årsager. Disse fonde giver et godt afkast over tid, de er diversificerede og en relativt lav risiko måde at investere i aktier på.
- Attraktivt afkast – Som alle aktier vil store indekser svinge. Men over tid har indekser givet solide afkast, såsom S&P 500's langsigtede rekord på omkring 10 procent årligt. Det betyder ikke, at indeksfonde tjener penge hvert år, men over lange perioder har det været det gennemsnitlige afkast.
- Diversificering - Investorer kan lide indeksfonde, fordi de tilbyder øjeblikkelig diversificering. Med ét køb kan investorer eje en lang række virksomheder. En andel af en indeksfond baseret på S&P 500 giver ejerskab i hundredvis af virksomheder, mens en andel af Nasdaq-100-fonden tilbyder eksponering til omkring 100 virksomheder.
- Lavere risiko – Fordi de er diversificerede, er det lavere risiko at investere i en indeksfond end at eje nogle få individuelle aktier. Det betyder ikke, at du ikke kan tabe penge, eller at de for eksempel er lige så sikre som en cd, men indekset vil normalt svinge meget mindre end en individuel aktie.
- Lavpris – Indeksfonde kan opkræve meget lidt for disse fordele med et lavt omkostningsforhold. For større midler kan du betale $3 til $10 om året for hver $10.000, du har investeret. Faktisk opkræver en fond (angivet ovenfor) dig ikke noget udgiftsforhold overhovedet. Når det kommer til indeksfonde, er omkostninger en af de vigtigste faktorer i dit samlede afkast.
Mens nogle fonde såsom S&P 500 eller Nasdaq-100 indeksfonde giver dig mulighed for at eje virksomheder på tværs af brancher, ejer andre fonde kun en specifik branche, land eller endda investeringsstil (f.eks. udbytteaktier).
Sådan investerer du i en indeksfond i 3 nemme trin
Det er overraskende nemt at investere i en indeksfond, men du vil gerne vide, hvad du investerer i, ikke blot købe tilfældige fonde, som du ikke ved lidt om.
1. Undersøg og analyser indeksfonde
Dit første skridt er at finde det, du vil investere i. Mens en S&P 500 indeksfond er den mest populære indeksfond, findes de også til forskellige brancher, lande og endda investeringsstile. Så du skal overveje, hvad præcis du vil investere i, og hvorfor det kan rumme mulighed:
Foreslået læsning: Aktiv investering vs. passiv investering: Hvad er forskellen?
- Beliggenhed: Overvej den geografiske placering af investeringerne. Et bredt indeks som S&P 500 eller Nasdaq-100 ejer amerikanske virksomheder, mens andre indeksfonde kan fokusere på en smallere placering (Frankrig) eller en lige så bred placering (Asien-Stillehavsområdet).).
- Forretning: Hvilken branche eller hvilke brancher investerer indeksfonden i? Er det investeret i farmavirksomheder, der laver nye lægemidler, eller måske teknologivirksomheder? Nogle fonde specialiserer sig i visse brancher og undgår andre.
- Markedsmulighed: Hvilken mulighed byder indeksfonden på? Køber fonden medicinalfirmaer, fordi de laver det næste blockbuster-lægemiddel, eller fordi de er kontantkøer, der betaler udbytte? Nogle fonde investerer i højafkastaktier, mens andre ønsker højvækstaktier.
Du vil nøje undersøge, hvad fonden investerer i, så du har en ide om, hvad du faktisk ejer. Nogle gange kan etiketterne på en indeksfond være vildledende. Men du kan tjekke indeksets beholdning for at se præcis, hvad der er i fonden.
2. Beslut dig for, hvilken indeksfond du vil købe
Når du har fundet en fond, du kan lide, kan du se på andre faktorer, der kan gøre den til at passe godt til din portefølje. Fondens udgifter er enorme faktorer, der kan tjene – eller koste – dig titusindvis af dollars over tid.
- Udgifter: Sammenlign udgifterne til hver fond, du overvejer. Nogle gange kan en fond baseret på et lignende indeks opkræve 20 gange så meget som en anden.
- Skatter: Af visse juridiske årsager har investeringsforeninger en tendens til at være mindre skatteeffektive end ETF'er. I slutningen af året betaler mange investeringsforeninger en skattepligtig kapitalgevinstfordeling, mens ETF'er ikke gør det.
- Investeringsminimum: Mange investeringsforeninger har et minimumsinvesteringsbeløb for dit første køb, ofte flere tusinde dollars. I modsætning hertil har mange ETF'er ingen sådan regel, og din mægler kan endda tillade dig at købe brøkandele med blot et par dollars.
3. Køb din indeksfond
Når du har besluttet, hvilken fond der passer ind i din portefølje, er det tid til den nemme del – faktisk at købe fonden. Du kan enten købe direkte fra investeringsforeningsselskabet eller gennem en mægler. Men det er normalt nemmere at købe en investeringsforening gennem en mægler. Og hvis du køber en ETF, skal du gå gennem din mægler.
Ting du skal overveje, når du investerer i indeksfonde
Når du ser på indeksfonde, bør du overveje følgende faktorer:
Foreslået læsning: Grundlæggende om aktiemarkedet: 8 tips til begyndere
- Langsigtet ydeevne: Det er vigtigt at spore indeksfondens langsigtede præstation (ideelt set mindst fem til ti års præstation) for at se, hvad dit potentielle fremtidige afkast kan være. Hver fond kan spore et andet indeks eller klare sig bedre end en anden fond, og nogle indekser klarer sig bedre end andre over tid. Langsigtet ydeevne er din bedste målestok for, hvad du kan forvente i fremtiden, men det er heller ingen garanti.
- Udgiftsforhold: Udgiftsforholdet viser, hvad du betaler for fondens resultater på årsbasis. For fonde, der sporer det samme indeks, såsom S&P 500, giver det ikke meget mening at betale mere, end du skal. Andre indeksfonde kan spore indekser, der har bedre langsigtede resultater, hvilket potentielt retfærdiggør et højere omkostningsforhold.
- Handelsomkostninger: Nogle mæglere tilbyder meget attraktive priser, når du køber investeringsforeninger, i endnu højere grad end selve det samme investeringsforeningsselskab. Hvis du går med en ETF, giver stort set alle større online mæglere dig nu mulighed for at handle uden kommission. Hvis du køber en investeringsforening, skal du også passe på med salgsbelastninger eller provisioner, som nemt kan forringe 1 eller 2 procent af dine penge, før de investeres. Disse er nemme at undgå ved at vælge fonde omhyggeligt, såsom dem fra Vanguard og mange andre.
- Fondsmuligheder: Ikke alle mæglere vil dog tilbyde alle investeringsforeninger. Så du bliver nødt til at se, om din mægler tilbyder en specifik fondsfamilie. I modsætning hertil er ETF'er typisk tilgængelige hos alle mæglere, fordi de alle handles på en børs.
- Bekvemmelighed: Det kan være meget nemmere at gå med en investeringsforening, som din mægler tilbyder på sin platform i stedet for at åbne en ny mæglerkonto. Men at gå med en ETF i stedet for en investeringsforening kan også give dig mulighed for at omgå dette problem.
Kan en indeksfondsinvestor miste alt?
At sætte penge i enhver markedsbaseret investering såsom aktier eller obligationer betyder, at investorer kan miste det hele, hvis virksomheden eller regeringen, der udsteder værdipapiret, løber ind i alvorlige problemer. Men situationen er lidt anderledes for indeksfonde, fordi de ofte er så diversificerede.
En indeksfond ejer normalt mindst snesevis af værdipapirer og ejer muligvis hundredvis af dem, hvilket betyder, at den er meget diversificeret. I tilfælde af en aktieindeksfond, for eksempel, skulle hver aktie gå i nul, for at indeksfonden, og dermed investoren, skulle miste alt. Så selvom det teoretisk er muligt at miste alt, sker det ikke for standardfonde.
Når det er sagt, kan en indeksfond underperforme og tabe penge i årevis, afhængigt af hvad den er investeret i. Men oddsene for, at en indeksfond taber alt, er meget lave.
Hvad anses for et godt udgiftsforhold?
Investeringsforeninger og ETF'er har blandt de billigste gennemsnitlige omkostningsprocenter, og tallet afhænger også af, om de investerer i obligationer eller aktier. I 2020 opkrævede den gennemsnitlige aktieindeks-fond 0,06 procent (på aktivvægtet basis), eller $6 for hver investeret $10.000. Den gennemsnitlige aktieindeks-ETF opkrævede 0,18 procent (aktivvægtet) eller $18 for hver investeret $10.000.
Foreslået læsning: Sådan køber du aktier: En trin-for-trin guide
Indeksfonde har en tendens til at være meget billigere end gennemsnitlige fonde. Sammenlign tallene ovenfor med den gennemsnitlige aktiefond (på en aktivvægtet basis), som opkrævede 0,54 procent, eller den gennemsnitlige aktie-ETF, som opkrævede 0,18 procent. Mens ETF-udgiftsforholdet er det samme i hvert enkelt tilfælde, er omkostningerne for investeringsforeninger generelt højere. Mange investeringsforeninger er ikke indeksfonde, og de opkræver højere gebyrer for at betale de højere udgifter til deres investeringsforvaltningsteam.
Så alt under gennemsnittet bør betragtes som et godt udgiftsforhold. Men det er vigtigt at holde disse omkostninger i perspektiv og indse, at forskellen mellem et udgiftsforhold på 0,10 procent og 0,05 procent er kun $5 om året for hver $10.000 investeret. Alligevel er der ingen grund til at betale mere for en indeksfond, der følger det samme indeks.
Det er nu et godt tidspunkt at købe indeksfonde?
Hvis du køber en aktieindeksfond eller næsten enhver bredt diversificeret aktiefond såsom Nasdaq-100, kan det være et godt tidspunkt at købe, hvis du er parat til at holde den på lang sigt. Det skyldes, at markedet har en tendens til at stige over tid, efterhånden som økonomien vokser og virksomhedernes overskud stiger. I denne henseende er tiden din bedste ven, fordi den giver dig mulighed for at sammensætte dine penge og lade dine penge tjene penge. Når det er sagt, kan snævert diversificerede indeksfonde (såsom fonde fokuseret på én branche) klare sig dårligt i årevis.
Det er en af grundene til, at det er afgørende for investorer at holde fast i en tålmodig tilgang for at undgå enhver kortsigtet volatilitet. Eksperter anbefaler at tilføje penge til markedet regelmæssigt for at drage fordel af dollar-omkostningsgennemsnittet og reducere deres risiko. En stærk investeringsdisciplin kan hjælpe dig med at tjene penge på markedet over tid. Investorer bør undgå at time markedet, det vil sige at hoppe ind og ud af markedet for at fange gevinster og undvige tab.
Foreslået læsning: Sådan investerer du i aktier: En trin-for-trin guide til begyndere
Ofte stillede spørgsmål om indeksfond:
Hvis du ønsker at komme ind i indeksfonde, har du muligvis stadig et par spørgsmål. Her er svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål, som investorer har om dem.
Hvordan fungerer indeksfonde?
En indeksfond er en investeringsfond - enten en investeringsforening eller en børshandlet fond (ETF) - der er baseret på en forudindstillet kurv af aktier eller indeks. Dette indeks kan være oprettet af fondsforvalteren selv eller af et andet selskab, såsom en investeringsbank eller en mægler.
Disse fondsforvaltere efterligner derefter indekset og skaber en fond, der ligner indekset så meget som muligt, uden aktivt at styre fonden. Over tid ændres indekset, efterhånden som virksomheder tilføjes og fjernes, og fondsforvalteren replikerer disse ændringer mekanisk i fonden.
Foreslået læsning: Hvad er gensidige fonde?
På grund af denne tilgang betragtes indeksfonde som en form for passiv investering snarere end aktiv investering, hvor en fondsforvalter analyserer aktier og forsøger at vælge de bedste resultater.
Denne passive tilgang betyder, at indeksfonde har en tendens til at have lave udgiftsforhold, hvilket holder dem billige for investorer, der kommer ind på markedet.
Nogle af de mest kendte indekser inkluderer S&P 500, Dow Jones Industrial Average og Nasdaq-100. Indeksering er en populær strategi for ETF'er at bruge, og de fleste ETF'er er baseret på indekser.
Foreslået læsning: Aktier vs. gensidige fonde: Hvad skal du investere i?
Hvilken slags gebyrer er forbundet med indeksfonde?
Indeksfonde kan have et par forskellige slags gebyrer forbundet med dem, afhængigt af hvilken type indeksfond:
Gensidige fonde
Indeksfonde sponsoreret af investeringsforeningsselskaber kan opkræve to slags gebyrer: en salgsbelastning og et udgiftsforhold.
- En salgsbelastning er blot en kommission for at købe fonden, og det kan ske, når du køber, når du sælger eller over tid. Investorer kan normalt undgå disse ved at gå med et investorvenligt fondsselskab som Vanguard, Schwab eller Fidelity.
- En omkostningsprocent er et løbende gebyr, der betales til fondsselskabet baseret på de aktiver, du har i fonden. Disse opkræves typisk dagligt og kommer uden problemer ud af kontoen.
ETF'er
Indeksfonde sponsoreret af ETF-selskaber (hvoraf mange også driver investeringsforeninger) opkræver kun én slags gebyr, et udgiftsforhold. Det fungerer på samme måde, som det ville med en investeringsforening, med en lille del problemfrit fratrukket hver dag, du holder fonden.
Foreslået læsning: Hvad er S&P 500?
ETF'er er blevet mere populære for nylig, fordi de hjælper investorer med at undgå nogle af de højere gebyrer forbundet med investeringsforeninger. ETF'er er også ved at blive populære, fordi de tilbyder andre vigtige fordele i forhold til investeringsforeninger.
Bundlinjen
Disse er nogle af de bedste indeksfonde på markedet, der tilbyder investorer en måde at eje en bred samling af aktier til lave omkostninger, mens de stadig nyder fordelene ved diversificering og lavere risiko. Med disse fordele er det ingen overraskelse, at disse er nogle af de største fonde på markedet.
Foreslået læsning: 7 bedste måder at investere på, mens du er på college
