Amutual-fonden er et investeringsinstrument, der giver enkeltpersoner mulighed for at investere deres penge sammen med andre investorer. Disse fonde investerer i en samling af værdipapirer som f.eks. aktier, obligationer og pengemarkedsfonde. De fleste investeringsfonde investerer i et stort antal værdipapirer, hvilket giver investorerne mulighed for at sprede deres porteføljer til en lav pris.
Historisk set har personlige investeringsrådgivere haft en tendens til at arbejde hovedsageligt med dem, der har store beløb at investere. Desuden kan det være urealistisk for de fleste investorer at opretholde en diversificeret portefølje på egen hånd. Investeringsforeninger forsøger at løse disse problemer og mere.
Selv om gensidige fonde er udsat for hård konkurrence om investorernes penge i form af billige indeksfonde og børshandlede fonde (ETF’er), er de stadig ret populære. Her vil vi diskutere, hvordan gensidige fonde fungerer, deres fordele og ulemper og besvare nogle vigtige spørgsmål for at hjælpe dig med at beslutte, om disse typer investeringer giver mening for din portefølje.
Foreslået læsning: Gensidig fond vs. ETF: Er ETF'er en bedre investering?
Hvordan gensidige fonde fungerer
En investeringsfond er en type fælles investeringsfond, som mange personer ejer aktier i. Investeringsforeninger investerer i mange forskellige virksomheder; nogle investerer endda i hele aktiemarkedet. Når du køber aktier i en investeringsfond, investerer du dog ikke direkte i disse virksomheder, da du ejer aktier i fonden og ikke i de virksomheder, som fonden udvælger.
Forestil dig for eksempel, at du investerer i en teknisk tung investeringsfond. Denne investeringsfond samler pengene fra alle sine investorer og investerer i en række virksomheder. Selv om fonden sandsynligvis investerer i virksomheder som Amazon og Microsoft, ejer du derfor ikke aktier i disse virksomheder. I stedet ejer du blot aktier i den gensidige fond.
Aktiekursen svinger på baggrund af nettoværdien af alle investeringsforeningens aktiver. NAV beregnes ved at dividere den samlede værdi af en investeringsfonds aktiver (minus passiver) med det samlede antal aktier, der er i omløb. Ændringer i aktiekursen afspejler således ikke udsving i værdien af et enkelt selskab, men i stedet afspejler de nettoændringen i alle de selskaber, som fonden investerer i.
Du kan købe aktier i en investeringsforening hos det mæglerfirma, du foretrækker. Arbejdsgiverstøttede pensionsordninger investerer dog i vid udstrækning i gensidige fonde, så du kan være investeret i dem uden at vide det.
Foreslået læsning: Bedste investeringsforeninger i 2024
I modsætning til ETF’er kan gensidige fonde kun handles én gang om dagen, efter at markedet lukker kl. 16.00 østpå. Derfor ændrer prisen på gensidige fonde sig ikke i løbet af dagen; den ændrer sig først, når NAV’en afregnes efter markedets lukning.
Typer af gensidige fonde
Investeringsforeninger findes i mange forskellige former. Investorerne har forskellige mål, og derfor investerer forskellige investeringsforeninger i forskellige typer værdipapirer. Her vil vi dække nogle af de mest almindelige typer af gensidige fonde.
Egenkapitalfonde
Aktiefonde er den mest populære form for investeringsforening. Som navnet antyder, investerer disse fonde i aktier, som er et andet navn for aktier. Da der er tusindvis af børsnoterede selskaber i USA, er dette også en meget bred kategori. Inden for aktiefonde findes der small-cap-fonde, large-cap-fonde, value-fonde, vækstfonde m.m.
Indeksfonde
I stedet for at forsøge at slå det samlede markeds præstation, har indeksfonde til formål at matche et bestemt indeks, f.eks. S&P 500, i præstation. Denne strategi kræver meget mindre forskning og analyse end fonde, der forsøger at slå markedet, hvilket fører til lavere gebyrer. Disse lavere gebyrer har gjort disse fonde stadig mere populære i de seneste år.
Foreslået læsning: ETF vs. indeksfond: Sådan sammenligner de
Pengemarkedsfonde
Pengemarkedsfonde er kortfristede investeringsinstrumenter, der normalt investerer i langt sikrere værdipapirer end aktie- og indeksfonde. Disse fonde giver ikke et stort afkast, men risikoen for at tabe penge er lille. Mange mæglerfirmaer parkerer uinvesterede kontanter i sikre pengemarkedsfonde som f.eks. statsobligationer.
Fonde med fast indkomst
Fonde med fast indkomst investerer i statsobligationer, virksomhedsobligationer og andre værdipapirer, der giver et fast afkast. Typisk forvaltes de aktivt, og deres porteføljer kan ændre sig ofte. Selv om de betaler et fast afkast, kan nogle obligationer have en høj risiko, hvilket kan skade afkastet.
Balancerede fonde
Balancerede fonde investerer i en række forskellige værdipapirer, herunder aktier, obligationer og pengemarkedsfonde. De har til formål at reducere risikoen ved at eksponere sig for en række forskellige aktivklasser. I nogle tilfælde kan disse fonde have en specifik aktivallokering, der giver investorerne mulighed for at vælge investeringer, der stemmer overens med deres mål.
Fordele og ulemper ved gensidige fonde
Investeringsforeninger har deres del af fordele og ulemper. Lad os tage et kig på begge.
Foreslået læsning: 11 bedste investeringer i 2024
Fordele
- Invester i et stort antal værdipapirer med henblik på diversificering
- Lav minimumsinvestering sammenlignet med personlige investeringsrådgivere
- Professionel ledelse
- Relativt flydende
Ulemper
- Gebyrerne kan være høje og hæmme afkastet
- Kan have en stor likviditetsposition
- Manglende gennemsigtighed
- Kan være kompleks og vanskelig at sammenligne med andre investeringsfonde
Investeringsforeninger og skatter
Fondsforvaltere videregiver indtjeningen til investorerne i form af uddelinger, hovedsagelig ved årets udgang. Som investor er det dit ansvar at indberette udlodninger af kapitalgevinster på din selvangivelse og betale de relevante skatter. Selv hvis du geninvesterer dine udbytter, skal du stadig betale skat af dem, da de beskattes som indkomst.
Hvis du er skatteansvarlig, når skattetiden kommer, skal fondsforvalteren udstede IRS formular 1099-DIV til dig. En måde at reducere din skattepligt på er at holde investeringsfonde i et skatteudskudt investeringsinstrument, f.eks. en 401(k) eller IRA.
Investeringsfonde vs. ETF’er
ETF’er fungerer ofte på samme måde som investeringsforeninger, men der er nogle vigtige forskelle. Disse værdipapirer følger et indeks eller et andet aktiv og kan købes og sælges på børser som aktier. Derfor kan de også handles i løbet af dagen, og deres pris svinger i overensstemmelse hermed. Gebyrerne er ofte lavere for ETF’er end for investeringsfonde, hvilket gør dem meget populære.
Både investeringsforeninger og ETF’er indeholder et udvalg af aktier og/eller obligationer. Du kan også se en investeringsfond eller ETF, der investerer i råvarer eller kryptovaluta, men begge investerer i en eller anden form for værdipapirer eller aktiver. Desuden er de underlagt lignende regler.
Foreslået læsning: Aktier vs. gensidige fonde: Hvad skal du investere i?
Men gensidige fonde forvaltes typisk aktivt og handles kun én gang om dagen, efter markedets lukning. Deres gebyrer kan i nogle tilfælde også være høje.
På den anden side handles ETF’er som aktier på en børs. Derfor kan de handles hele dagen. De er normalt ikke aktivt forvaltet og har derfor normalt lavere gebyrer.
Arbejdsgiverstøttede pensionsordninger investerer ofte i gensidige fonde, mens ETF’er oftere besiddes af investorer på en individuel pensionskonto (IRA) eller en skattepligtig konto.
Foreslået læsning: 6 bedste investeringer for begyndere
Hvem bør investere i gensidige fonde?
Investeringsforeninger kan give mening for mange investorer på forskellige tidspunkter i deres investeringsrejse. Hvis du lige er begyndt, giver gensidige fonde dig adgang til en bredt diversificeret portefølje til en relativt lav pris. Selv mere erfarne investorer kan drage fordel af dette, ligesom de kan vælge fonde, der investerer i en bestemt sektor, som du mener er klar til vækst.
Husk, at gensidige fonde kun er lige så gode som de aktiver, fonden investerer i. Hvis en fond investerer i aktier, der klarer sig dårligt, vil fonden følge med dem. Sørg for at forstå, hvordan en fond investerer, før du investerer penge.
Gebyrer for investeringsforeninger
Du skal være opmærksom på de gebyrer, som gensidige fonde kan opkræve, for at undgå at få dem til at gå ud over dit investeringsafkast. Bare et årligt gebyr på 1 % kan have en stor indvirkning på dit investeringsafkast over en lang periode og kan få dig til ikke at nå dine investeringsmål.
Foreslået læsning: En guide til millennials til at begynde at investere med tillid
Investeringsforeninger indeholder oplysninger om deres gebyrer i fondens prospekt, som normalt findes på investeringsforvalterens websted. Her finder du oplysninger om de forskellige driftsudgifter, som en fond opkræver, f.eks. et administrationsgebyr, som betaler for fondens forvalter og investeringsrådgiver samt juridiske, regnskabsmæssige og andre administrative gebyrer. Du kan også støde på 12b-1-gebyrer, som betaler for omkostningerne i forbindelse med markedsføring og salg af fonden. Alle disse gebyrer indgår i en fonds omkostningsprocent, der angives som en procentdel af fondens nettoformue og beregnes årligt. Disse udgifter reducerer dit investeringsafkast hvert år.
Du kan også se noget, der kaldes en “afgift”, som er en provision, der betales til mæglere på det tidspunkt, hvor der købes aktier i fonden. Provisionen beregnes normalt som en procentdel af din samlede investering. Fonde, der ikke opkræver denne provision, er kendt som “no-load”-fonde.
Klasser af investeringsforeninger
Investeringsforeninger sælges i forskellige aktieklasser, og den største forskel mellem klasserne er de forskellige typer gebyrer, de opkræver. Her er en oversigt over de vigtigste klasser af investeringsforeninger.
Klasse A
Klasse A-aktier vil typisk være forsynet med et salgsomkostninger i begyndelsen af året, men vil have lavere årlige omkostninger, såsom 12b-1-gebyret, end andre klasser af investeringsforeninger. Nogle fonde vil sænke salgsomkostningerne, efterhånden som det investerede beløb stiger.
Foreslået læsning: Sådan investerer du i aktier: En trin-for-trin guide til begyndere
Klasse B
Klasse B-aktier har typisk ikke noget salgsomkostninger i den første ende, men kan have et salgsomkostninger i den anden ende samt et 12b-1-gebyr og andre årlige omkostninger. Den mest almindelige form for salgsomkostninger på bagsiden er de betingede udskudte salgsomkostninger, som typisk falder, jo længere en investor beholder aktierne.
Klasse C
Klasse C-aktier kan være forbundet med et salgsomkostninger i enten den første eller anden ende, men det er typisk mindre end beløbet for klasse A- eller B-aktier. I modsætning til B-aktier vil gebyret på bagsiden ikke falde over tid for C-aktier, som også har højere årlige omkostninger end A- eller B-aktier.
Klasse I
Klasse I-aktier har normalt lavere gebyrer end A-, B- eller C-aktieklasserne, men er kun tilgængelige for institutionelle investorer, der foretager store investeringer. Privatinvestorer kan muligvis købe klasse I-aktier gennem en arbejdsgiverstøttet pensionsordning.
Rene aktier
Clean Shares blev lanceret i 2017 for at øge gennemsigtigheden for investorer i investeringsforeninger med hensyn til de gebyrer, de måtte betale. Denne aktieklasse har ingen front-end salgsgebyr, udskudt salgsgebyr eller andet gebyr i forbindelse med salg eller distribution af fonden. Clean shares kan stadig være forbundet med årlige driftsudgifter.
Foreslået læsning: Indeksfonde vs. investeringsforeninger: Hvad er forskellen?
Den nederste linje
En investeringsfond er en type investering, der består af en kombination af aktier, obligationer og andre værdipapirer. De kan investere i mere end én type værdipapirer eller kun i aktier eller obligationer, f.eks.
Fordelene ved gensidige fonde omfatter professionel forvaltning og indbygget spredning. Gebyrerne på gensidige fonde kan dog i nogle tilfælde være høje, og de kan kun handles ved markedets lukketid.
Her er nogle trin til at komme i gang med gensidige fonde:
- Undersøgelse af gensidige fonde. Der findes mange forskellige typer af investeringsfonde, herunder dem med en bred eksponering og dem, der dækker en snævrere niche. Du vil derfor gerne finde fonde, der passer til din strategi.
- Beslut dig for, hvor du skal købe. Alle de bedste online-mæglere tilbyder gensidige fonde; du skal blot beslutte, hvilken du foretrækker. Mange tilbyder handel med lave provisioner i disse dage, men vær opmærksom på gebyrerne for hver mægler (hvis der er nogen). Det er også en god idé at beregne dine gebyrer for gensidige fonde.
- Indbetal penge og køb. Hvis du allerede har foretaget din research, er dette et enkelt skridt: du skal blot overføre penge og købe de aktier, du ønsker.
- Administrer din portefølje. Når du først har købt dine aktier, er der ikke meget arbejde at gøre med gensidige fonde. Periodisk rebalancering er dog en god idé, hvis du har flere fonde.
Foreslået læsning: De bedste ETF'er for 2024
